Henrik Ibsens skrifter

Jeg tror ikke jeg tager fejl når jeg formoder at den stemningsfulde og så varmt og elskværdigt skrevne ​artikel, hvormed «Aftenposten» glædede og hædrede mig på min fødselsdag, afvigte 20de Marts, hidrørte fra Deres hånd.

​Jeg har derfor anmodet min forlægger om på mine vegne at tilstille Dem et exemplar af ​ mit nye skuespil, hvilket jeg herved beder Dem om i venlighed at ville modtage som et udtryk for den ​takkeskyld, hvori jeg føler mig at stå til Dem.

De gange, vi flygtigt har mødt hinanden, står endnu levende for min erindring. Først var det 1874 i Kristiania ved den storartede ​velkomsthilsen, som Studentersamfundet da beredte mig. Så var det tre år senere i Stockholm, navnlig i ​hôtel Rydberg, og derpå i ​jernbanevagonen,

Faksimile

på ​tilbagerejsen fra Upsala, i kupé sammen med Madvig, etatsråd ​ Stenstrup og professor Panum , dengang rektor for Københavns universitet. – Der er for mig feststemning over mindet om disse møder.

Når jeg atter kommer til Kristiania, – hvis sådant sker, – vil jeg opsøge ​den kreds, hvor jeg føler at jeg hører nærmest hjemme. Altså – på gensyn!